fredag den 10. juni 2011

lavendel på dåse

 Ved siden af mit blomsterstativ som står ude på fortovet ved vores hus, er der sørme også kommet en æblekasse op. (Her hjemme har tingene det med at udvide sig - kender du det?.. smiler)


 I kassen står der små lavendelplanter,( fra svigermors have) som jeg har valgt at plante i dåser!

Dåserne er (også over fra svigermor af) meget forskellige, men jeg synes nu, at de tager sig godt ud på hver deres måde.

Svigermor kan du hilse på, hvis du kikker på knappen HER


Lavendel på dåse - 10 kr.

Jeg ønsker alle jer læsere en rigtig dejlig weekend.

Sol og godt humør
Fra Mette











8 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare fint ud. Jeg ville ønske, at jeg lige kom forbi og kunne købe nogle blomster af dig. Men det kan vist ikke lige lade sig gøre.
    Rigtig god pinse.

    SvarSlet
  2. Hvor fint.. hvis jeg lige kom forbi hvor du boede, så ville jeg da gerne have købt en lavendel på dåse.. :)
    Hvor har du mon stativet fra? :)

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare en god ide og hyggeligt sådan at lave en lille "bod" ved sit hus.
    God pinse
    kh hanne

    SvarSlet
  4. Åhh heldige dem der går forbi dit hus :0)
    Et lille tip med dåser - prøv at spørge hos en grønthandler om du kan aftage hans oliven dåser - de er super flotte og tit giver de dem bare væk uden beregning ;0) Jeg har i øvrigt også en aftale med vores køkkendame på arbejdet - jeg aftager dåserne der har været hakket tomater i - de er 3-4 gange større end almindelige og også super fine..
    Hvor har du i øvrigt fundet dit plante stativ?
    God pinse
    KH.

    SvarSlet
  5. Camillaeli... Ja, der er jo lidt langt for dig, hvis du ville købe en lavendel :) Men med en dåse og en plante, så har du selv lavet dig lidt hygge til haven. God pinse til dig også.

    Rakel stativet er fra Føtex, og jeg tror også at Kvickly har haft dem.:)

    Hanne: Det er rigtig hyggeligt med en lille 'bod' ved huset. Folk stopper op og giver en kommentar ind over hækken når de går forbi.:) ... Og der er da også flere som har købt en plante med hjem. God pinse til dig også.

    Gårdejerinden jeg må da forbi grønthandleren. tak for tippet:) Måske jeg også skulle spørge køkkendamen på arbejdet- dåserne bliver jo bare smidt ud:)
    Stativet har jeg købt i Føtex, men det er et stykke tid siden, og i "min" Føtex har jeg ikke set flere af dem!..?
    Rigtig god pinse til dig også.

    SvarSlet
  6. Hmm tror lige jeg må runde Føtex på tirsdag.. Tænk nu hvis ;0)

    SvarSlet
  7. Hvis du ikke kan få stativet i Føtex, så prøv lige at smutte forbi Kvickly- der har jeg også set det! :)

    SvarSlet
  8. jamen dog hvor du udvider butikken, det kunne da være man snart skulle trille forbi med barnevognen. Jeg er da helt lun på lavendlerne på dåse :D

    SvarSlet

Jeg elsker en lille kommentar, så hold dig ikke tilbage;0)
Hav en god dag!
Knus Mette