lørdag den 31. juli 2010

Vil rigtig gerne prøve at sy en pølsehund, MEN


har desværre ikke mønstret på én!... Måske du ved hvor jeg kan  finde et henne?
Astrids to kusiner får en lille hundehvalp i morgen, og vil derfor lave en tøjhund til Astrid, så hun også kan få en lille ven at lege med;0)
Kh. Mette

fredag den 30. juli 2010

Tre små søde kinapiger

Se lige disse tre skønne notesbøger. Jeg fandt dem inde i Rosengårdscentres (Odense) Tiger butik til kun 40 kr i alt!.. det ER da billigt!
Det er endnu ikke besluttet, hvad de skal bruge til?.. Men måske Astrid skal have en, som hun kan lave hendes helt egne "noter" i:0)

onsdag den 28. juli 2010

Sol, sol kom igen..

Vi er på campingferie over på Fyn, og med to små børn er det altså sjovest når vejret er godt!... Så vi ber en lille bøn, og håber at regnen stopper inden længe, og at solen igen vi skinne på os!
 

tirsdag den 27. juli 2010

Nyt Stof.

 Karen har været sød til at give mig adressen på et par stofbutikker i Odense, og i går gik turen til stof 2000, som ligger tæt på Odense Zoo. Først var vi inde og hilse på dyrene, og Astrid fik leget en del på legepladsen sammen med en masse andre børn. Derefter var det så min tur til at "Lege"...;0)
 
Her kan du se hvad jeg fik med mig ud af stofbiksen:0)






mandag den 26. juli 2010

Rice

 Kunne ikke stå for denne toiletpung fra Rice, den er dejlig sommerlig i farverne. Jeg vil bruge den som almindelig pung, da min gamle pung er ved at være godt slidt... Håber denne her kan holde lidt mere på pengene end den gamle;0)

søndag den 25. juli 2010

Nu er det slut.

I gennem Carl-Emils graviditet har jeg kun nippet til et glas rødvin ganske få gange. Lysten til vin, øl mm. har simpelthen ikke været der, og det passer jo helt fint, når sundhedsstyrelsen anbefaler at man skal holde sig helt fra alkohol.

Inden for den sidste måneds tid har Carl-Emil ikke haft den store lyst til babsen, og især ikke efter han er begyndt at få almindeligt mad. Først på ugen fik han babs for sidste gang – Så NU ER DET SLUT med at amme…. Det er lidt underligt at tænke på…. Og hvem ved, måske jeg aldrig mere får mulighed for at gøre det igen. Det kan jeg slet ikke forholde mig til lige nu!

Men når nu man siger farvel til noget, siger man jo også goddag til noget andet…. I aften ude i forteltet på campingvognen (vi er på sommerferie i Bogens, på Fyn) vil jeg sige goddag til en Mokai (cider med smag af hyldeblomst) og måske et lille glad rødvin. Det bliver hyggeligt, at ku nyde et glas vin sammen med manden min, igen!

fredag den 23. juli 2010

Gode stofbutikker i Odense

Inden længe skal vi på sommerferie på Bogense strand camping, over på Fyn. Tænker om der skulle være et par stofbutikker, som du synes jeg skal slå vejen forbi? … trænger til lidt ny inspiration, og vil gerne bruge lidt af ferietiden på at snuse lidt omkring.
Skriv gerne til mig, hvis du har navnet på en eller flere butikker, som du kan anbefale!

På forhånd tak:0)

Kh. Mette

Hvor er det dejligt, at i vil deltage i min Give Away!

Efter en miniferie på Enø er jeg tilbage på bloggen!.. Og Iiiih hvor var det rart at læse alle jeres hilsner! Tak piger! Det er blevet til lidt flere jordbær, i løbet af dagene i sommerhuset på Enø. Og Astrid har også fået sig en stor jordbærpude, som hun har sovet med lige siden den blev færdig. Den får du at se en anden dag.
Jeg Ønsker jer alle en skøn, skøn weekend.
Sommersmil fra
Mette

torsdag den 15. juli 2010

Min Jordbær- Give Away.




Jubiiii Nu starter sommerferien hjemme hos os…Det skal selvfølgelig fejres med en Give Away. Så hvis du har hang til jordbær, og godt kunne tænke dig at få chancen for at vinde tre, som holder lidt længere end dem du kan købe nede i Brugsen. Skal du bare ”smide” mellem et og tre lodder i puljen.



1 lod for kommentar.
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fast læser+link på egen blog/hjemmeside

Jeg trækker vinderen når ferien slutter, søndag d.8august 2010
Jeg ønsker dig en Skøn sommer, fyldt med godt vejr og gode oplevelser.

Kh. Mette

onsdag den 14. juli 2010

Ny bog, en søn med høj feber- men nye skønne projekter er igang.

Det er utroligt hvad en ny bog kan gøre ved mig. Den anden dag modtog jeg bogen Tildas hus med posten, og selvom Carl-Emil har været syg med høj feber og mellemørebetændelse, har jeg ikke kunne holde mig fra den. Min lille basdreng har været rigtig ked af det og det ligner ham slet ikke.. Han har haft brug for omsorg og en masse kærlighed - Og det har han fået!
Så snart Carl-Emil havde brug for en lur, ja, så kaldte bogen på mig. Det var som om, den var med til give mig den energi, og det overskud jeg havde brug for, til at komme igennem dagene.


Der er igen store smil fra Carl-Emil, og jeg er i gang ved symaskinen. En af de kommende dage kan du se, hvad det er jeg er ved at lave!.. det er noget fra Tilda bogen.

Skøn dag til dig!


søndag den 11. juli 2010

Vi har købt hus!

 Det nye hus i haven, skal gøres hyggeligt på den romantiske måde. Du ved med små hylder, vimpler, Altankasser med blomster i, fine stole, et bord, en postkasse og et skilt med huset navn på. Der er pt. Ingen bund i huset, så min kære mand skal inden længe i gang med at lavet en, plus han skal lave en veranda til legehuset (han er heldigvis tømrer )... Jeg kan næsten ikke vente, til det står færdigt!
 Hvis du har et par hyggelige ideer, som du synes jeg skal have med på veje i min indretning af legehuset, så skriv endelig til mig!

Astrid har allerede spist den første frokost nede i huset, og mor og far har fået serveret kaffe og kage dernede!

torsdag den 8. juli 2010

Fra viskestykke til..

Kunne simpelthen ikke gå forbi viskestykkerne her, det var som om de kaldte på mig, da jeg var på vej ud af butikken. Farverne er friske, mønstret fint, og jeg kunne godt finde på at lave et par toiletpunge ud af noget af stoffet.

tirsdag den 6. juli 2010

Rakel, hvor er du?

Det sker tit, at jeg får lyst til at sende en hilsen til Rakel....Kender du hende, eller ved du hvordan jeg kan "fange" hende, så vil jeg blive rigtig glad?
På forhånd mange tak!

mandag den 5. juli 2010

Når to, bliver til fem.

 


I en længere periode havde jeg to Pelargonier i min vindueskarm inde i stuen. De voksede og voksede, men blev mindre kønne at se på. De så til sidst ikke særlig fine ud, som en pelargonie normalt gør. Valgte at lave fem små stiklinger, som jeg i dag nyder at følge... Her kan du se de fem små planter.