torsdag den 3. juni 2010

Det må jeg da fortælle hende.

Fars dagsgave er købt, og da jeg stod ved kassen nede i vores lokale boghandel for at betale den, så jeg det her bogmærke.


Hvor på der står skrevet:
Verdens bedste veninde.
Du er helt fantastisk. Jeg elsker hvert et minut vi er sammen. Du inspirerer mig med din stærke og positive livsindstilling. Jeg er så taknemlig for at have en veninde som dig. Du har en helt speciel plads i mit hjerte. Tak for vores dejlige venskab.

Det er min veninde Lo, som jeg igennem 32 år har delt en masse tanker og oplevelser med, der modtager borgmærket med posten en af de kommende dage! Hun er virkelig en skøn, skøn veninde, som ALTID er der for mig!
Lo er kunstner og lever af at sælge billeder, både i Danmark, men også i udlandet.
Hvis du har lyst til at se hvad hun laver, så slå en smut forbi www.artbylo.dk
Nu vil jeg pakke bogmærket fint ind, så det kan blive sendt med posten hertil aften.

Rigtig god dag, i det dejlige vejr:0)

søndag den 30. maj 2010

En fugl er fløjet fra reden.


I torsdags fik jeg en bestilling på fem små pipfugle. Fuglene "fik øjne" her til eftermiddag og var dermed klar til at blive sendt med posten til Odense. Men den ene fugl har "forladt reden"  og jeg kan ikke finde den!
Det er sjovt, som ting af og til kan blive væk - har været rundt i huset op til flere gange for at finde fuglen, men den er ikke dukket op endnu!
Håber  at den inden længe bliver "sulten" så den kan få en lille rejse til Odense sammen med de andre fra reden? 

fredag den 28. maj 2010

Tillykke med i morgen, Rakel.

Mine tanker går for tiden meget til Rakel. Det ,at hun ikke er på bloggen mere, er virkelig trist. Men jeg ved at der venter hende en helt specielt dag i morgen, og jeg vil derfor ønske hende, og hendes familie en rigtig dejlig dag!
God fest!... og kæmpe tillykke fra Mette

torsdag den 27. maj 2010

Dukke Alma skal da også...

For et par dage siden, lavede jeg en flagranke til Astrid, som hænger på hendes seng inde på værelset. Hendes dukke, Alma, har en seng næsten magen til Astrids og har nu også fået lidt pynt på siden:0)

onsdag den 26. maj 2010

Har snart 1 års bryllupsdag – det skal fejres med min første Give Away!

Et år går rigtig hurtigt!. Og det er slet ikke til at forstå, at det snart er et år siden, jeg gik op ad kirkegulvet til min dejlige mand… Det var virkelig en uforglemmelig dag. Kærligheden til ham, har ikke ændret sig i de 7 år vi har været kærester – jeg er simpelthen på den ”rette hylde” og ønsker kun, at blive her!

Fra kærlighed, og til min Give Away.
Nede i min stof kasse, har jeg længe haft liggende en masse mindre stofstykker, som jeg nu har fået støjet, klippet og syet sammen til en flagranke.

Denne Flagranke kan blive din, hvis du smider mellem et og tre lodder.

1 lod for kommentar.
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fast læser+link på egen blog/hjemmeside

Jeg trækker vinderen på vores bryllupsdag d. 06-06-2010
Kh. Mette

tirsdag den 25. maj 2010

Astrid 2 år, og lillebror fik vand i håret.

Pinsen har været fyldt med glade gæster, og to meget veltilfredse børn.
Astrid startede lørdag morgen, med gaver på senge – og fødselsdagssang! Min lille pige er nu to år. Det er altså ikke helt til at forstå, at to år kan gå så hurtigt, og at et lille menneske kan udvikle sig fra, at være total hjælpeløs, til nu at kunne/ville det hele selv!
Astrid ELSKER sko!.. og her får hun de første med "høj hæl";0)
Carl-Emil blev døbt i søndags, og vi havde derfor valgt at slå begge ”fester” sammen.
Astrid nød virkelig at der var liv i huset. Hun fik så mange fine gaver, og legede med hendes fætre og kusiner fra hun fik øjnene efter middagsluren, og til festen sluttede!
Carl-Emil klaret det også godt! Han var glad, og havde heller ikke noget imod, at der var en masse gæster på besøg. Han faldt i søvn, lige inden præsten skulle give ham vand i håret, så det var med ro i kirken, at faster Pernille kunne sige hans navn: Carl-Emil Houg Larsen

Efter en lang periode i ”festens tegn” har jeg besluttet mig for, at vil bruge mere tid på bloggen, jeg vil sidde mere ved symaskinen, og så kunne jeg godt tænke mig, at får syet lidt til mig selv!
Trænger til lidt Mette-tid!