onsdag den 30. december 2009

Astrid elsker at se sig selv i et spejl:0)


Her mellem jul og Nytår, har vi fået sat et spejl op inde på Astrids værelse. Den lille "dame" på 19 måneder er kommet i den alder, hvor det er skønt at se sig selv i et spejl.:0)
Hun har også fået sig en hylde inde på værelset, hvor der kan stå en fin æske med elastikker mm. til håret, så nu kan vores lille prinsesse ellers bare slå sig løs i tøsehyggepigeting! 

fredag den 25. december 2009

En nisse som betyder noget helt specielt!

Astrid har lavet hendes første nisse oppe i vuggestuen, og selvom vi jo godt ved, at pædagogerne har hjulpet hende rigtig meget med den, ja så må jeg sige, at den gør noget helt specielt ved mig!  Nissen er derfor kommet ind i en mappe som jeg har lavet til Astrid - Mappen indholder billeder, breve og  ting som Astrid har fået/"lavet" siden hun blev født for ca. 1½ år siden.

Jeg glæder mig til at få MANGE flere af sådanne skønne ting ind i vores hjem, i løbet af de næste mange år!

Glædelig bagjul til jer alle.
Kh, En stolt mor 


torsdag den 17. december 2009

Hvor er det bare pudsigt

Mon der er en mening med tingene? Sidder ved symaskinen, og laver det sidste på en taske, som vores venners kommende barn skal have i barselgave, og da jeg tænker nu er den som den skal være, så kommer der en sms fra min veninde hvor der står : Så tror jeg sgu det er Nu:0) Jeg har haft veer siden i formiddags, men de er stadig til at holde ud. Kryds lige fingre for at de fortsætter ikk?:0)
Jeg får straks gåsehud på hele kroppen, og ringer fluks for at høre, om de har pasningsmulighed til deres store pige Carla. Men Carlas mormor er allerede på vej, så det er der styr¨på!
 Guuud hvor er det altså bare vildt at tænke på, at inden længe sidder de med Violapigen i deres arme.



På billedet kan du se gaven til Viola (taske, og sengetøj)

onsdag den 16. december 2009

Jeg er træt træt træt...


Min mave vokser og vokser, og jeg bliver mere og mere træt. Det er somom alle dele i hele kroppen bare trænger til at sove, og først stå op igen, når lillebror er kommet til verden.
Astrid har lidt dårlig mave i dag, og bare det at skulle have hende alene hele dagen, samtidig med at vi bor i ombygningsrod, fik min verden til at falde sammen hertil morgen - jeg kunne SLET ikke overskue det!
Min dejlige mand kom hjem på grund af noget med ombygningen, og kunne hurtigt fornemme, at hans højgravide kone havde brug for lidt omsorg.... Så nu er Astrid over hos hendes elskede farmor, og jeg har været en smut forbi tanken - har købt to lækre blade, en Matilde Kakao mælk og en pose Mintokarmeller...  Nu er det vist liiige til at overskue resten af dagen:0)

fredag den 11. december 2009

Lækker kage

Jubiiiiii laaaangt om længe er det igen muligt at bage hjemme hos os!
Vi fik sat ovnen til i går, og den har næsten ikke været kold siden:0)

Kylling, rodfrugter i fad, og en god gang grovboller var gårsdagens værk, i min meget savnet ovn.
I dag er det så blevet til en lækker æblekage med marcipan og nødder!....Uha dada.... det er vist godt, at det snart er tid til den årlige slankekur;0) Lækker Æblekage
10-12 personer
250 g smør
325 g rørsukker
250 g marcipan
4 æg
1½ dl. mælk
300 g hvedemel
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. bagepulver
4-5 æbler
75 g rosiner
100 g mandelflager

torsdag den 10. december 2009

Sikke en dejlig måde at starte dagen på.


Efter at have afleveret Astrid i vuggestuen, så kom der en skylle af julepytningsoverskud ind over mig. Først fik jeg taget opvasken, vaskemaskinen blev sat igang, og inden længe stod jeg ude i haven, med den store saks. Fik klippet nogle grene af træet, som nu står i en krukke, og som skal erstatte vores juletræ i år.
Det er lidt underligt at vi ikke skal have et juletræ, men da vi stadig bor i kælderen og på 1salen, på grund af ombygning, og skal gøre det et stykke tid endnu, har vi valgt at droppe det lille grønne træ... så får at få brugt bare lidt af julepynten, er løsningen altså, at bruge grene fra haven.
Astrid har en lille julekasse, som allerede nu skal udvides, for det er meningen at hun i fremtiden skal have hendes egen julekasse(r), hvor vi gemmer alle de fine sager hun laver i vuggestuen og videre frem - den skønne julemusik, gode gamle julebøger og nogle af de gaver som nissen kommer med.
Nu går turen ind til byen, og hvem ved, måske der kommer lidt julesager ned i kurven!!!
God dag til dig, som har læst med!
Kh. Mette

tirsdag den 8. december 2009

Sengetøj og Toblerone

Lige for tiden er det lidt svært at lave noget ved symaskinen, uden lidt lækkert til den søde tand... Har ellers besluttet mig for, at den sidste del af graviditeten skulle foregå på den sunde måde, men Inden jeg havde set mig om, ja, så var der smuttet en 100g TOBLERONE ned i maven min! ... ups Mette!!!!;0)
Sengetøjet har jeg lavet til et godt vennepar, som er sat til at få en lille Viola i dag - men nu må vi se, hvornår den lille blomst melder sin ankomst!

Næste baby i kalenderen er vores lille sørøver - han kommer om ca. 6 uger.:0)... thi hiiii...Mon han skal tilbydes et stykke chokolade når han kommer ud, eller kan vi mon godt trøstes ham med en sut, og med en tår mælk????

God dag til dig, fra hende med den MEGET søde Tand.



torsdag den 3. december 2009

Jeg Har brug for et godt råd - kan du hjælpe mig?


I går syet jeg denne trøje til Astrid, men hertil morgen da hun skulle prøve den, viste det sig, at elastikken som jeg har brugt på bagsiden af stoffet, både på bag -og forstykket er blevet for stram!... Har du et godt råd, vil jeg blive rigtig glad!
Kh. Mette

onsdag den 2. december 2009

Vi siger snart go´dag til vores nye liv.


Når vi om ganske kort tid hopper ind i år 2010, så venter der os et nyt liv.
Vi starter den første måned på året, med at byde vores søn velkommen til verden. Det bliver helt fantastisk, at se ham, og ku kysse ham.
Jeg har været til samtale på Holbæk sygehus i dag, og har fået at vide, at omkring d. 19 januar bliver han taget ved kejsersnit. På en måde er det lidt underligt at vide hvornår vi får ham at se, og på den anden side, så er det også meget rart!
Mine tanker for tiden, går meget på, hvordan Astrid vil takle det at blive storesøster i en alder af 20 måneder.... og hvordan vi får det hele til at hænge sammen, som forældre, og som mand og kone?
Men skønt at livet byder på så store en glæde, som også giver grund til en masse tanker og følelser, som ikke altid er helt nemme at styre.

tirsdag den 1. december 2009

Prinsesseengle

Jubiiii vi er nu gået ind i december, og Astrid har fået sin første pakke fra pakkekaldenderen. I pakken gemte der sig en nissehue, som hun hurtigt fik på, men som også hurtigt blev hevet af igen... tror ikke helt hun forstår, hvad sådanne en hue skal bruges til, og jeg må jo nok også indrømme, at det er mere mig, som har glæden ved at lave de små pakker til hende, end hun har som 1½ årige - men skønt er det!

Hertil morgen blev jeg færdig med to prinsesseengle som hænger fint hver for sig på de to første billeder, på det sidste billede har de fundet sammen, og nyder glasvasen med hjemmesyet æbler i.
Jeg vil ønske jer alle en fantastisk dejlige 1 december.
Kh. Mette