søndag den 30. maj 2010

En fugl er fløjet fra reden.


I torsdags fik jeg en bestilling på fem små pipfugle. Fuglene "fik øjne" her til eftermiddag og var dermed klar til at blive sendt med posten til Odense. Men den ene fugl har "forladt reden"  og jeg kan ikke finde den!
Det er sjovt, som ting af og til kan blive væk - har været rundt i huset op til flere gange for at finde fuglen, men den er ikke dukket op endnu!
Håber  at den inden længe bliver "sulten" så den kan få en lille rejse til Odense sammen med de andre fra reden? 

fredag den 28. maj 2010

Tillykke med i morgen, Rakel.

Mine tanker går for tiden meget til Rakel. Det ,at hun ikke er på bloggen mere, er virkelig trist. Men jeg ved at der venter hende en helt specielt dag i morgen, og jeg vil derfor ønske hende, og hendes familie en rigtig dejlig dag!
God fest!... og kæmpe tillykke fra Mette

torsdag den 27. maj 2010

Dukke Alma skal da også...

For et par dage siden, lavede jeg en flagranke til Astrid, som hænger på hendes seng inde på værelset. Hendes dukke, Alma, har en seng næsten magen til Astrids og har nu også fået lidt pynt på siden:0)

onsdag den 26. maj 2010

Har snart 1 års bryllupsdag – det skal fejres med min første Give Away!

Et år går rigtig hurtigt!. Og det er slet ikke til at forstå, at det snart er et år siden, jeg gik op ad kirkegulvet til min dejlige mand… Det var virkelig en uforglemmelig dag. Kærligheden til ham, har ikke ændret sig i de 7 år vi har været kærester – jeg er simpelthen på den ”rette hylde” og ønsker kun, at blive her!

Fra kærlighed, og til min Give Away.
Nede i min stof kasse, har jeg længe haft liggende en masse mindre stofstykker, som jeg nu har fået støjet, klippet og syet sammen til en flagranke.

Denne Flagranke kan blive din, hvis du smider mellem et og tre lodder.

1 lod for kommentar.
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fast læser+link på egen blog/hjemmeside

Jeg trækker vinderen på vores bryllupsdag d. 06-06-2010
Kh. Mette

tirsdag den 25. maj 2010

Astrid 2 år, og lillebror fik vand i håret.

Pinsen har været fyldt med glade gæster, og to meget veltilfredse børn.
Astrid startede lørdag morgen, med gaver på senge – og fødselsdagssang! Min lille pige er nu to år. Det er altså ikke helt til at forstå, at to år kan gå så hurtigt, og at et lille menneske kan udvikle sig fra, at være total hjælpeløs, til nu at kunne/ville det hele selv!
Astrid ELSKER sko!.. og her får hun de første med "høj hæl";0)
Carl-Emil blev døbt i søndags, og vi havde derfor valgt at slå begge ”fester” sammen.
Astrid nød virkelig at der var liv i huset. Hun fik så mange fine gaver, og legede med hendes fætre og kusiner fra hun fik øjnene efter middagsluren, og til festen sluttede!
Carl-Emil klaret det også godt! Han var glad, og havde heller ikke noget imod, at der var en masse gæster på besøg. Han faldt i søvn, lige inden præsten skulle give ham vand i håret, så det var med ro i kirken, at faster Pernille kunne sige hans navn: Carl-Emil Houg Larsen

Efter en lang periode i ”festens tegn” har jeg besluttet mig for, at vil bruge mere tid på bloggen, jeg vil sidde mere ved symaskinen, og så kunne jeg godt tænke mig, at får syet lidt til mig selv!
Trænger til lidt Mette-tid!

onsdag den 19. maj 2010

Små ting betyder meget!



Til min polterabend for et år siden, skulle alle pigerne have en gave med til mig. Min gode veninde Diana, havde pakket denne lille bog ind, og her et år efter, kan det varme helt om mit hjerte, når jeg læser hvad der står på bagsiden af den - og ikke mindst, de små ting som står skrevet inde i bogen




På bagsiden står skrevet:

små ting betyder meget, er til den bestemte person, hvis venlighed betød en stor forskel. Det er en som fortjener en helt særlig tak.



Inde i bogen kan man finde små sætninger, som siger en hel del!



Du får lige et par af dem her:



Du skriver eller ringer

eller dukker op på mit dørtrin -

og får mig til at føle,

at nogen har brug for mig.

Tak for det.



En lille ting.

En stikling i en potte

der vil folde sine blade ud

og sprede sin duft

i mange år fremover.



Tak, fordi du ved, hvornår du skal tie stille.

Og hvornår du bare skal holde mig i hånden.



Smukt smukt!

tirsdag den 18. maj 2010

Af med strømpebukserne!

Nu må det gode vejr godt snart komme, så vi kan få brugt sommertøjet, som hænger i skabet. Det må da snart være slut med regn, termodragter, og tynde vanter... Jeg glæder mig virkelig til at finde solcremen og parasollen frem, og byde solen velkommen  
Selvom vejret har været lidt trist den sidste tid, så er jeg blevet grebet af skønne farver  - det betyder, at jeg ikke kan få nok af dejlige friske sommerfarver. 
I går fik jeg syet denne sommerkjole til Astrid. Og ihh, hvor jeg glæder mig til at se hende løbe rundt ude i haven ,i bare ben, med den på!  

mandag den 17. maj 2010

Lidt lækkert til Carl -Emil

Mit Dankort flyver op af pungen for tiden. Jeg har været ude at købe smækbukser og de første par sko til Carl-Emil.... Og ja, jeg lyver, hvis jeg stopper her!!... For jeg har købt flere ting til Carl-Emil, og Astrid er heller ikke blevet snydt!:0)
På Lørdag er det Astrids fødselsdag, og vi ville gerne give hende et legehus - Men har endnu ikke fundet et i den rigtige stil, og til de rigtige penge. Måske du kender et godt sted, hvor vi kan købe et legehus til hende.
Søndag holder vi fødselsdag for Astrid og barnedåb for Carl-Emil.... Så denne uge går med at få styr på borddækning, tøj, gaver og alle de andre ting, som hverdagen byder på!:0)
Håber at jeg også får, en time eller to ved symaskinen  - den kalder nemlig på mig;0) 

tirsdag den 11. maj 2010

Kom lige forbi...



Fionas Verden ... Fionas Verden(En butik her i Kaludborg) har en masse lækre ting, som jeg ikke altid kan holde mig fra. I dag Skulle jeg bare ned for at hente bilen fra Maileg, som de havde bestilt hjem til mig....i Mens jeg stod og ventede på at betale,  jeg de tre kufferter her - og Blev hurtig enig med mig selv om, at de ville passe fint inde på Astrids værelse:0) 
Kender du det?:0)

mandag den 10. maj 2010

Nej til vest, men tid til læbestift.

Langt om længe, har jeg givet mig tid til at sidde lidt ved symaskinen. Skønt! Har fået syet en vest til Astrid, og skal da også en af de nærmeste dage have syet noget mere ud af det stof, som jeg fik købt i fredags, da jeg var i stof og stil... Uha, jeg kunne have købt det meste derinde
Ved ikke hvorfor, men Astrid synes vist ikke om vesten,  hun vil ikke have den på???... Er det ikke lidt tidligt i en alder af 2 år, at ville bestemme, om man skal have vest på eller ej.
 Nej tak til vest, men farmors læbestift vil hun gerne have på, da vi i går havde inviteret til mors dags -kage og kaffe !:0)


tirsdag den 4. maj 2010

Kan helt klart anbefale dette!

Fredag blev min søde nevø konfirmeret. Efter kirken gik turen over Storebælts broen, og videre til Allégaarden i Odense.- Det er længe siden jeg sidst har set, så smukt et sted.

Konfirmationsfesten blev først holdt lørdag, og alle gæster havde fået tilbuddet om at blive fra fredag og en uge frem. Vi kunne kun være der til i dag, da min mand skal på arbejde i morgen.

Selve festen gik ligesom min nevø havde drømt om. God stemning, lækkert mad, smukke taler, sjove sange og en masse penge.

På Allégaarden er der en afdeling i en af bygningerne som er et legeområde. Et legeområde med dukkehus, bøger, bordtennis, playstation, tv, pc, airhockey spil og meget mere... Og når man havde fået nok af at spille, så var der mulighed for at tage en lille dukkert inde i poolen, eller hoppe i spabadet. Løbebånd,(motions rum) og massagebænk var også til at finde på gården.. Ja, der manglede faktisk ikke noget.

Vi har virkelig nydt at fejre min nevø, nydt alle de timer vi har haft sammen, både børn og voksne.

Jeg vil gerne Takke min bror, svigerinde og Mikkel, for et par uforglemmelige dage på Fyn!